Jyllinge Løbeklub

skoene på - og ud i det blå!

  Jyllinge Løbeklub  

Klubben åbner igen efter Corona virus

Kære alle i JLK,

Så er det endeligt blevet tid til, at vi kan genåbne klubben, efter at have været lukket ned i hele 3 mdr. Det har vi selvfølgelig glædet os meget til, men vi må også sige, at det pt ikke bliver på helt samme måde at motionere på og mødes i klubben, som før Covid-19 krisen. Men vi er helt sikre på, at vi nok skal komme tilbage til næsten samme forhold, som det var før, så vi igen kan mødes samlet, hygge os socialt, og i det hele taget få vores fantastiske klub op på fuld styrke igen.

Der er nogle regler vi skal forholde os til, for at vi kan komme igang igen. Vi følger selvfølgelig myndighedernes retningslinjer, og kigger også på hvad DGI og DIF anbefaler, for at vi kan lykkes med at motionere igen. Vedhæftet er et regelsæt herom.

Vi opfordrer alle til at følge reglerne – eller det skal vi, så vi alle kan komme op og motionere i JLK, passe på hinanden, nyde fællesskabet og holde afstand, så vi ikke lige pludselig må lukke ned pga. af smitte i grupperne.

Vi mødes alle på Spraglehøj på de hold vi løber eller går med. Er der et eller flere hold som har mere end 10 løbere/gænger i gruppen, kan det godt være vi splitter gruppen op med hver deres træner/fartholder.

Vi vil gerne pt opfordre jer til at parkere over på Baunehøjskolen, og benytte indgangen til stadion fra parkeringspladsen. Det er desværre ikke muligt pt at benytte sig af klubhuset- det tillader Roskilde Kommune ikke, og der vil derfor ikke være åbnet til hverken toiletter, bad eller til at tage vand.

Og vi må også påpege, ligesom der bliver gjort alle andre steder, at føler du dig sløj eller har symptomer, skal du for alt i verden blive hjemme, og skulle du gå hen at blive syg, så husk at meddele det til dit løbehold, din træner eller til formanden.

Når alt det er sagt med regler og retningslinjer, glæder vi os så meget til at se jer alle igen både motionister, trænere og udvalg.

For nogen har det måske været en periode hvor der ikke er blevet trænet særlig meget, nogen har måske ligget helt stille, og så er der nogen som har trænet som gale Dette gælder både jer motionister, men det gælder også nogen af vores trænere, så alle er eller har været i samme båd. Så fortvivl ikke, vi skal nok komme op i omdrejninger igen og få lysten til at motionere tilbage. Så tænk ikke så meget på hvordan formen er den 1. dag, det kan du evt. tale med din træner om i løbet af den først uge, nu handler det bare om at komme afsted igen.

I den forbindelse vil vi også minde jer om, at vi har 9 forskellige løbehold og 2 gang hold, så der er helt sikkert et hold, som passer lige til den form som du pt er i, så benyt dig af et holdskifte for en periode om nødvendigt, så det bliver en god træning med overskud og glæde.

Første træning vil være torsdag d. 11. juni 2020 kl. 18/18.10 på Spraglehøj. Da vi forhåbentlig bliver mange til træning, vil holdene pt blive delt op i 2 grupper - da vi jo kun må være 50 i hver gruppe, så holdene fra grønt hold til og med mørke gråt hold møder kl. 18, og holdene fra walk til bordeaux hold møder kl. 18.10.

Skulle der være spørgsmål, eller man er i tvivl om noget, kan Gitte Wagner ( trænerformand ) eller Christina ( formand ) kontaktes via mail eller på tlf.

Så kom glad og hils på dine klubkammerater, så vi kan motionere sammen - igensmiley

Mange hilsener

Christina / Bestyrelsen

 

PS: Læs mere om regler der gælder i klubben i forbindelse med Corona forebyggelse